Snyd på vægten i Midtjylland

april 17, 2007

I forbindelse med mit studie har jeg haft den glæde at læse Bent Flyvbjergs interessante bog “Rationalitet og Magt” om forholdet mellem planlægning, videnskab og politiske beslutninger. Bogens to bind afdækker forløbet op til vedtagelsen af en ny byplan for Aalborg centrum, og beskriver de forskellige aktørers interesse i processen. Konklusionen er flertydig, men det overordnede billede er, at det i højere grad er magten og de personlige forbindelser der afgører de væsentlige beslutninger. Tilbage står den rationalitet og videnskab som Flyvbjerg og andre besynger og savner i beslutningsprocessen.

Byplanen for Aalborg centrum blev nok ikke den sidste beslutning, der blev truffet udenom rationaliteten, men af og til er det alligevel bemærkelsesværdigt hvordan videnskaben bliver dirigeret rundt. Alle kender sagen om proffessor Bent Jensens koldkrigsinstitut, hvor formålet er at klapjagte på de sidste Moskva-sympatisører ud af skoven på ordre fra Jesper Langballe og slænget.

I den mindre, men for min blog relevante afdeling, kommer her et eksempel på et misforhold mellem rationalitet og beslutning. Den statistiske baggrund kan findes i mit sidste indlæg om de danske bystørrelser.

Men altså, inde i Danmarks Statistik sidder der en klog dame som fører tilsyn med størrelserne på de danske byer. Reglerne er at alle bygninger, der er sammenhængende med mindre end 200 meter indgår i det samme byområde. Der er dog i den sammenhæng en undtagelse i hovedstadsområdet, der bevidst er adskilt af hensyn til markedsanalyser og lignende.

Denne kloge dame fik efter sigende et opkald sidste år fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Denne styrelse sorterer under Miljøministeriet, og har en bred opgaveportefølge, heriblandt at fortælle Danmarks Statistik hvilke bebyggelser, der har under 200 meter imellem sig. Manden fra styrelsen har fået sine beskeder, og skal meddele statistikkontoret at byerne Lind, Gjellerup, Hammerum, Snejbjerg og Sunds fra 2007 skulle indgå i byen Herning, mens Resenbro skulle indgå i Silkeborg.

Den kloge dame på statistikkontoret kigger på sit kort, og konstaterer at flere af de nævnte småbyer er både 300 og 500 meter fra henholdsvis Herning og Silkeborg. Hun melder tilbage, at det ikke kan lade sig gøre at indlemme byerne, da de ikke ligger mindre end 200 meter fra hovedbyerne. Manden i Kort- og Matrikelstyrelsen har dog som sagt sine ordrer, og han holder fast i byerne, men medgiver dog til sidst at Sunds, der ligger cirka 1200 meter fra Herning, ikke behøves at indgå i opgørelsen.

Således bliver det altså manden, der har sine ordrer oppefra, der dikterer objektiviteten. Dette kan umiddelbart synes harmløst, og måske endda bare latterligt, men der er dog mere klangbund, end spørgsmålet om potensmaterialet i bylistens 11.-plads.

Inden længe vedtager folketinget en lov, der definerer nye grænser for, hvornår man må bygge storcentre. I loven fremgår det blandt andet:

“Efter de foreslåede regler kan butiksstørrelsen for dagligvarebutikker således ikke overstige lovens grænse på 3.500 m2, mens der for udvalgsvarebutikkers vedkommende er mulighed for at planlægge for butikker over 2.000 m2 i bymidten i byer med mere end 40.000 indbyggere og i visse andre nærmere definerede områder. Det er en forudsætning, at der i kommuneplanen redegøres for konsekvenserne heraf – både for bymiljøet og den øvrige detailhandel.”

I dette lys synes det pludselig mere logisk hvorfor manden fra styrelsen havde så travlt med at indlemme de mange byer i Herning og Silkeborg. De to byer har tilfældigvis begge krydset grænsen på 40.000 – en grænse som de begge ikke kunne nå ved den naturlige tilvækst.

Da der i regeringen er en god repræsentation af midt- og vestjyder, kan jeg sagtens forestille mig at baglandet og borgmestrene ude på heden har presset på for at få de tørre folk i Kort- og Matrikelstyrelsen til at indse at 500 meter godt kan ligne 200 meter hvis man kigger godt efter. Hvad der derimod undrer mig er, at der ikke er nogle journalister der har fundet historien interessant. Mens Slagelse, Helsingør, Holstebro og Viborg står i kø for at få særtilladelser, har Herning og Silkeborg ordnet sagen af bagvejen uden problemer.

Det er særligt spændende fordi Herning og Silkeborg ligger i konkurrence med netop Viborg og Holstebro om væksten i den vestlige del af Region Midtjylland. Jeg har aldrig været fan af storcentre, men man kan ikke underkende effekten af et storcenter som magnet for arbejdspladser og handel. Denne fordel kommer to af de fire således til at nyde godt af med indførelsen af den nye lov, der i den grad forskyder kampen om hosekræmmernes sparepenge.

Men, som jeg lagde ud med, så er det ofte de personlige relationer, i dette tilfælde Kristian Jensen og Helge Sander, der afgører videnskabens anbefalinger. Held og lykke herfra til Holstebro og Viborg.

Hvis nogen har lyst til at studere afstandene, kan det gøres på De Gule Sider

10 kommentarer to “Snyd på vægten i Midtjylland”

  1. Morten Says:

    Kaare, hvis det er rigtigt, er det jo magtfordrejning af værste skuffe.

    Send det til en journalist med det samme!

  2. Dorte Kristoffersen Says:

    Det er jo nogle store beskyldninger – kan det mon dokumenteres at danmarks statestik har spurgt i Kort og Matrikkelstyrelsen og fået svaret? Er det administrativ praksis med de 200 meter eller er det lovmæssige regler?

    Og hvem er forfatter til artiklen – kaare?

  3. Kaare Says:

    Hej Dorte

    Jeg er forfatter til alle artiklerne her på siden. Jeg har ikke lagt nogen beskrivelse af mig selv, men i denne google-tid kan du sikkert finde noget jeg at søge på mit fulde navn, Kaare Dybvad Simonsen.

    Jeg har snakket med forskellige folk i Danmarks Statistik og ud fra de oplysninger jeg har, er det sådan det er foregået. Hvis du vil have det uddybet kan du snakke med den afdeling der arbejder med opgørelsen over byområder.
    De 200 meter er en regel der gælder for opgørelsen, og som er en fælles regel man bruger i de skandinaviske lande. Om det er lovfæstet ved jeg ikke, men du kan læse om metoden her: http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=000766

    mvh Kaare

  4. Mikael Lyk Madsen Says:

    Hej Kaare,

    Ved ikke hvordan jeg fandt ind på denne blog, men vil da alligevel godt lige komme med en (meget) forsinket kommentar ang. tilføjelsen af forstæder til Herning.

    Først lige ang. Sunds, så kan jeg ikke se hvordan den nogensinde er blevet bragt i spil, da der er ca. 6 km mellem det yderste af Herning og Sunds. Men Sunds blev jo naturligvis heller ikke indlemmet. For de fire andre er det sådan set kun Lind der har problemer med de 200 meter. Et kig i Google Earth viser at afstanden mellem de yderste bebyggelser mellem disse byer er: Herning-Snejbjerg 120 m, Herning-Hammerum 170 m, Hammerum-Gjellerup 200 m. Det undrer mig faktisk meget at disse byer først er blevet en del af Herning nu, da disse afstande har været den samme i den del år. Har selv boet i Snejbjerg, og de tættest beliggende bygninger (med de 120 meter mellem sig) har lagt der siden jeg flyttede dertil omkring 1989 – dvs at Snejbjerg allerede var vokset sammen med Herning for snart 20 år siden.

    Når det så gælder den 4, Lind, bliver det rigtig nok lidt mere besværligt. Det sted hvor der er kortest mellem bebyggelse i Lind og Herning er der ca. 350 meter, men direkte mellem der ligger Messemotorvejen. Så vidt jeg ved må man slet ikke bygge umiddelbart op af motorvejen, og der går det vel ind under denne definition fra Danmarks Statistik:

    ”..at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. ..”

    Hernings tætteste bebyggelse mod Lind ligger ved Messecentret, men hvis man skulle trække en lige linje ind mod midtbyen ville der være noget længere, da Knudmosen ligger mellem dem. Så vidt jeg ved er Knudmosen dog også betragtet som et offentlige anlæg, og derfor er der heller ingen problemer den vej.

    Og så lige til sidst angående Lind: Så vidt jeg husker (kan ikke finde tallene længere på Danmarks Statistik) så havde Lind mellem 3-4000 indbyggere. Det vil altså sige at selv hvis byen ikke var blevet medregnet ville Herning i dag have over 40.000 indbyggere.

    Som jeg ser det er det eneste mystiske i denne sag at disse forstæder ikke for længst var blevet lagt sammen med Herning, når de reelt er vokset sammen for længe siden.

    Mvh,
    Mikael, Herning

  5. talbanken Says:

    Hej Mikael

    Velkommen til og tak for kommentaren.

    Jeg kan godt se, at Snejbjerg og Hammerum er kommet indenfor definitionen. Jeg har heller ikke skrevet at de er udenfor allesammen.

    Med hensyn til Lind – der er, så vidt jeg kan se, mere end bare motorvejen imellem byen og Herning. En motorvej er ikke over 200 og da den blev anlagt var byerne ikke forbundet. Derfor er den udenfor kategorien.
    Med hensyn til Gjellerup kan jeg se mere end 200 meter, men det er vist en sag for en landmåler at afgøre det. Det er dog vigtigt at huske at det er mellem bygningerne, ikke matriklerne, man skal måle.

    Men OK – antag så at man var lidt velvillige og smed Gjellerup med, hvilket giver Herning cirka 40.600 indbyggere. Men hvad så med Køge og Solrød, der er to forskellige kommuner, men har mindre end 200 meter imellem sig? Hvad med Helsingør og Espergærde? Hvad med Roskilde og Svogerslev? Hvad med København og Taastrup(hvor afstanden er den anlagte Kongsholmpark)?

    Det at man vælger at differentiere mellem opgørelserne og velvilligheden er i sig selv nok til at det er et problem i en offentlig forvaltning. Jeg synes sagtens man kunne være mere åben for fortolkninger i forhold til bystørrelserne, men så må det nødvendigvis gælde for alle, og ikke kun de, der har tidligere borgmestre sidende som politiske ledere af KMS.

    Kaare

  6. Mikael Lyk Madsen Says:

    Hej Kaare,

    Og tak for sit svar.

    Ang afstanden mellem Hammerum og Gjellerup så er det meget tæt på de 200, kan hælde til begge veje som jeg ser det (vi snakker + – 5 meter eller noget i den stil. Mellem dem ligger der så er anlagt grøn bælte der aldrig vil blive bebygget, så det vil vel også skulle betragtes som et offentligt anlæg. For øvrigt kan de nævses at det faktisk er en bevidst plan med disse bælter i en ring rundt om Herning, og det er også derfor disse forstæder aldrig er groet helt sammen med midtbyen (se dette kort fra 1996: http://www.map21ltd.com/COSTC11/images/Her_11.jpg ).

    Mht til Lind, så mener jeg den lokale avis skrev at knudmosen mellem “midtbyen” og Lind også blev betragtet som offentligt anlæg, og den derfor skulle være god nok. Hvornår noget kan betragtes som dette ved jeg ikke, og Danmarks Statistik giver ikke en nærmere forklaring.

    Det er nu heller ikke fordi jeg vil sidde her og “forsvare” Hernings nye indbyggertal, synes bare historien var vinklet underligt, og din sætning “De to byer har tilfældigvis begge krydset grænsen på 40.000 – en grænse som de begge ikke kunne nå ved den naturlige tilvækst.” fortjente en kommentar. Men det er selvfølgelig også mere spændende at skrive “Provinsbyer pumper indbyggertal” og “Snyd på vægten i Midtjylland” end “Provinsby får langt om længe talt alle sine indbyggere med”.

    Jeg mener sådan set også sagtens der kunne åbnes for en bredere fortolkning. Jeg tvivler f.eks på at der er ret mange i betonghettoen i Gullestrup (med ca. 500 meter til nærmeste bygning i Herning) der mener de bor i en landsby i stedet for i Herning. Det store problem er selvfølgelig lige hvordan man finder en løsning.

    Hvorfor de nævnte sjællandske byer ikke er “bundet sammen” aner jeg ikke, da men jo har kunne gøre det med Storkøbenhavn. Men de samme regler skal selvfølgelig gælde for alle, lige meget hvilke regler det er.

    Problemet bliver jo selvfølgelig heller ikke mindre af den, i mine øjne, vandvittige grænse for de store butikker på 40.000 indbyggere.

    Mikael

  7. Talbanken Says:

    Hej Mikael

    Spændende link – det ser ud til at byudviklingen i og omkring Herning ikke er så tilfældig som det umiddelbart ser ud.

    Artiklen er spændende fordi den falder sammen med vedtagelsen af en lov, der sætter en grænse på 40.000, og fordi andre byer ikke har fået den samme mulighed. Et indbyggertal på 40.600 havde ikke været holdbart for Herning, da man af gode grunde ikke ved, hvilken vej konjunkturerne går, og et par dårlige år kunne sende byen under de magiske 40.000.
    Med hensyn til Knudmosen: Det er svært at vurdere hvorvidt det er et offentligt anlæg. Mosen har eksisteret siden der har været mennesker i Herning, men bliver i dag plejet af kommunen. Jeg har umiddelbart svært ved at se det som et offentligt anlæg, ud fra hvad jeg læser her: http://www.herning.dk/sitecore/shell/Controls/Rich%20Text%20Editor/~/media/Dokumenter/Borger/Natur%20og%20Miljoe/Friluftsliv/Natur%20foldere/NATUR%20FOLDER%20Knudmosen%20i%20Herning%202007%20skaaret%20pdf.ashx

    Jeg er helt enig med dig i, at det ville være befriende med en bredere definition af et byområde. Det ville selvfølgelig være bedst med en funktionel definition, men da det nok i endnu højere grad vil lide under fortolkninger, kunne 500 meter være en fornuftig grænse.

    Og ja, det er helt åndssvagt at begrænse centerbyggeri ved 40.000. Jeg ville egentlig helst have det forbudt, men så længe det ikke sker må reglerne være lige for alle.

    Kaare

  8. Mikael Lyk Madsen Says:

    En kort bemærkning til Knudmosen; ja det er svært at vide hvor de skelner mellem offentligt anlæg eller ej. I øvrigt sjovt du linker til den brochure om Knudmosen, da det faktisk er mig der har taget fotoet på forsiden. 🙂

    Hvis du af en eller anden mystisk grund skulle have interesse for at grave videre i Herning har jeg min private hjemmeside om byen. Det er dog hovedsageligt midtbyen der er i fokus: http://www.herningshuse.dk

    Men jeg tror faktisk vi er enige et langt stykke hen ad vejen.

    Mikael

  9. Talbanken Says:

    Hej Mikael

    Tak for henvisningen – det er en rigtig spændende hjemmeside du har. Jeg beskæftiger mig med byudvikling både på mit studie og arbejde, så det er superinteressant.

    Kaare

  10. AllanC Says:

    Det næste scam i rækken er en omfartsvej til ca. 70 mio til Sunds med et sølle trafiktal på under 4.000 biler om dagen.


Skriv en kommentar