Valgkampen har stået på i lidt over to uger, og det begynder at spidse til i mange kredse. Det betyder at slutspurten bliver ekstra intens for de mange, hvis mandater er usikre, og for de nye kandidater, der kæmper for de sidste, vigtige personlige stemmer.
Mens gadeaktioner, plakater, radiospots og balloner alt sammen hjælper i mere eller mindre grad, er der dog ingen tvivl om, hvad der er det absolut vigtigste i valgkampen, nemlig pressen. Jo flere artikler om kandidatens politik, desto flere vælgere der kender “den lokale kandidat”.
Infomedia, der har en database over de fleste danske trykte medier, lavede i går en opgørelse over hvilke kandidater, der har fået færrest stemmer. Desværre bar undersøgelsen præg af, at Infomedia er bedre til at arkivere artikler end at undersøge det politiske mediebillede. I undersøgelsen bliver Karen Klint udråbt til en af taberne, da der kun er to artikler på søgeordene Karen J. Klint. Enhver kan gennemskue at det skaber et skævt billede, og en søgning på “Karen Klint” giver således 31 artikler på to uger.
For at give et retvisende billede, har jeg lavet en søgning på alle socialdemokratiske kandidater, fordelt på storkredse.
Hvis man starter østfra, er der få overraskelser i Københavns Storkreds – Karen Hækkerup og Antorini tager en pæn andel, mens de tre kandidater, der er nomineret til at stå stærkest i kampen om de sidste to pladser, Yildiz Akdogan, Jacob Bjerregaard og Bo Sandberg, alle ligger lige efter. Dog havde jeg ikke forventet at se Yildiz som den førende blandt de tre. Derefter følger et felt med seks kandidater, der varierer fra 0 til 8 artikler. Den nyankomne Susan Hedlund ligger ikke overraskende bagerst i det felt.
I omegnen af København ser Christel Schaldemose ud til at rykke i pressen, hvilket hun for så vidt har hårdt brug for, når hun er opstillet i den meget lidt socialdemokratiske Gentoftekreds. 43 artikler er pænt for en ny kandidat, mens hun dog klart overgås af Mette Frederiksen, Mogens Lykketoft og Morten Bødskov.
I Nordsjælland er Nick Hækkerup klart i front med 104, mens der mellem de fem resterende er tæt løb, i et spænd mellem Klaus Hækkerup og Mads Reinholdt med 43, og Hans Nissen med 18.
Sjællands storkreds er lidt amputeret, da mange af de lokale medier ikke er tilknyttet Infomedia, men der tegner sig et billede, hvor Magnus Heunicke, Thomas Adelskov og Mette Gjerskov er i front, kun overgået af den politiske ordfører Henrik Sass, der får omtale gennem hans koordinerende arbejde centralt. Jokerne i spillet er Rasmus Horn Langhoff og Vibeke Grave, hvis lokale medier ikke er tilknyttet, og derfor sandsynligvis har mere omtale end de resterende 6 kandidater.
På Fyn har Odense-kandidaten Peter Rahbæk Juel bragt sig i front med 90 artikler, tæt efterfulgt af Middelfart-kandidaten Poul Andersen. De to outsidere Jesper Kinch og Johannes Lundsfryd har pæn omtale, mens den eneste kvindelige kandidat, Julie Skovsby, er bagerst med 20 artikler. Måske kan omtalen i pressen sikre Peter Rahbæk Juel et af de eftertragtede mandater på Fyn.
I Sydjylland har kandidaterne generelt få artikler, hvilket skyldes at Jyskevestkysten dækker det meste af området, og der således er relativt få lokale aviser. “Don E” fører spillet sammen med Troels Ravn, mens der er tæt løb fra Bjørn Medom og ned til Lise Von Seelen. Mens Kim Mortensen synes sikker, er der lagt op til en spændende afgørelse for de resterende to pladser i Sydjylland.
I Østjylland er Svend Auken klart i front, med Henrik Dam som en klar nummer to. I den modsatte ende finder man de to valgte medlemmer Torben Hansen og Rene Skau, der ligger relativt lavt forhold til de øvrige folketingsmedlemmer. Djursland-kandidaten Leif Lahn har dog lagt sig i selen, og har tydeligvis ikke tænkt sig at lade Jyllands næse stå uden folketingsmand. Generelt er der dog ingen kandidater der falder igennem i Østjylland, og med 24 som det laveste, er der god pressedækning i Århus og omegn.
I Vestjylland ligger Mogens Jensen og Jens Peter Vernersen som ventet i front, mens den ukendte Helle Dam også rykker i pressen. Jens Christian “Obersten” Lund ligger forholdsvist lavt, mens den af altinget forudsagte dogfight mellem Peder Christensen i Skive og Thomas Jensen, klart føres af sidstnævnte. Om ikke andet så i pressen.
I Nordjylland er det overraskende den frederikshavnske mand på tinge, Bjarne Laustsen, der er i front, mens det mindre overraskende er Aalborg-kandidat Rasmus Prehn, og tidligere regionsborgmester Orla Hav, der ligger lige efter. Derefter følger de tre andre sandsynlige aftagere af nordjyske mandater; Lene Hansen, Ole Vagn og Ole “EU” Christensen. Ingen overrak
Her er således en opgørelse over alle socialdemokratiske kandidaters medietal gennem de seneste to uger. Listen er lavet ved søgning i Infomedia i alle danske medier, på kandidatens navn. Hvis kandidaten har en meget almindeligt navn, eksempelvis Poul Andersen, har jeg tilføjet “Socialdemokraterne” efter navnet. Ved Anders Kronborg har jeg ligeledes tilføjet partiet, for at undgå forveksling med Tv2-chef Anders Kronborg.
Københavns Storkreds
Helle Thorning 3643
Karen Hækkerup 101
Christine Antorini 82
Yildiz Akdogan 24
Jacob Bjerregaard 19
Bo Sandberg 15+
Mette Reissmann 8
Jette Bergenholz Bautrup 7
Lars Gaardhøj 5
Lars Weiss 4
Michael Vindfeldt 1+
Susan Hedlund 0
Københavns Omegns Storkreds
Mogens Lykketoft 386
Mette Frederiksen 261
Morten Bødskov 89
Christel Chaldemose 43
Sophie Hæstorp Andersen 26
Simon Pihl Sørensen 14
Bent Greve 8
Kenneth Christensen 2
Nordsjællands Storkreds
Nick Hækkerup 104
Klaus Hækkerup 43
Mads Reinholdt 43
Thomas Horn 33+
Lone Møller 26
Hans Nissen 18
Sjællands Storkreds
Henrik Sass Larsen 308
Thomas Adelskov 117+
Magnus Heunicke 88
Mette Gjerskov 67
Steen Nielsen 37
Ole Hækkerup 36
Rasmus Horn Langhoff 27+
Vibeke Grave 27+
Peter Valenius 26
John Dyrby Paulsen 23
Tejs Laustsen Jensen 17
Lennart Damsbo-Andersen 6+
Fyns Storkreds
Peter Rahbæk Juel 90
Poul Andersen 83
Jesper Kinch-Jensen 66
Johannes Lundsfryd 57
Carsten Hansen 54
Niels Sindal 48
Niels Chr. Nielsen 40
Julie Skovsby 20
Sydjyllands Storkreds
Benny Engelbrecht 60
Troels Ravn 57
Bjørn Medom Nielsen 42
Peter Christensen 40
Karen Klint 31
Anders Kronborg 30
Julie Rademacher Hansen 30
Kim Mortensen 24
Tobias Gräs 23
Lise Von Seelen 18
Jørgen Borum Christiansen 8
Ove Nielsen 8
Grethe Høyrup Nielsen 1
Østjyllands Storkreds
Svend Auken 398
Henrik Dam Kristensen 154
Kirsten Brosbøl 67
Anne-Marie Meldgaard 52
Leif Lahn Jensen 50
Hüseyin Arac 45
Maja Panduro 39
Iben Sønderup 33
René Skau Björnsson 32
Torben Hansen 32
Jan Friis 24
Vestjyllands Storkreds
Mogens Jensen 108
Jens Peter Vernersen 81
Helle Dam 59
Charlotte Juhl Andersen 46
Thomas Jensen 45
Marianne Kamp 29
Merete Villsen 19
Jens Christian Lund 17
Anne Marie Christensen 17
Peder Christensen 12
Berit Mønsted 6
Nordjyllands Storkreds
Bjarne Laustsen 90
Rasmus Prehn 87
Orla Hav 84
Lene Hansen 55
Ole Vagn Christensen 46
Ole Christensen 44
Flemming Møller Mortensen 18
Anne Kirsten Olesen 1
Per Husted Nielsen 0
november 30, 2007 at 10:57 am
I sydjyllands storkreds hedder han Ove Jensen, ikke Nielsen!