Arkiv over april, 2007

Snyd på vægten i Midtjylland

april 17, 2007

I forbindelse med mit studie har jeg haft den glæde at læse Bent Flyvbjergs interessante bog “Rationalitet og Magt” om forholdet mellem planlægning, videnskab og politiske beslutninger. Bogens to bind afdækker forløbet op til vedtagelsen af en ny byplan for Aalborg centrum, og beskriver de forskellige aktørers interesse i processen. Konklusionen er flertydig, men det overordnede billede er, at det i højere grad er magten og de personlige forbindelser der afgører de væsentlige beslutninger. Tilbage står den rationalitet og videnskab som Flyvbjerg og andre besynger og savner i beslutningsprocessen.

Byplanen for Aalborg centrum blev nok ikke den sidste beslutning, der blev truffet udenom rationaliteten, men af og til er det alligevel bemærkelsesværdigt hvordan videnskaben bliver dirigeret rundt. Alle kender sagen om proffessor Bent Jensens koldkrigsinstitut, hvor formålet er at klapjagte på de sidste Moskva-sympatisører ud af skoven på ordre fra Jesper Langballe og slænget.

I den mindre, men for min blog relevante afdeling, kommer her et eksempel på et misforhold mellem rationalitet og beslutning. Den statistiske baggrund kan findes i mit sidste indlæg om de danske bystørrelser.

Men altså, inde i Danmarks Statistik sidder der en klog dame som fører tilsyn med størrelserne på de danske byer. Reglerne er at alle bygninger, der er sammenhængende med mindre end 200 meter indgår i det samme byområde. Der er dog i den sammenhæng en undtagelse i hovedstadsområdet, der bevidst er adskilt af hensyn til markedsanalyser og lignende.

Denne kloge dame fik efter sigende et opkald sidste år fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Denne styrelse sorterer under Miljøministeriet, og har en bred opgaveportefølge, heriblandt at fortælle Danmarks Statistik hvilke bebyggelser, der har under 200 meter imellem sig. Manden fra styrelsen har fået sine beskeder, og skal meddele statistikkontoret at byerne Lind, Gjellerup, Hammerum, Snejbjerg og Sunds fra 2007 skulle indgå i byen Herning, mens Resenbro skulle indgå i Silkeborg.

Den kloge dame på statistikkontoret kigger på sit kort, og konstaterer at flere af de nævnte småbyer er både 300 og 500 meter fra henholdsvis Herning og Silkeborg. Hun melder tilbage, at det ikke kan lade sig gøre at indlemme byerne, da de ikke ligger mindre end 200 meter fra hovedbyerne. Manden i Kort- og Matrikelstyrelsen har dog som sagt sine ordrer, og han holder fast i byerne, men medgiver dog til sidst at Sunds, der ligger cirka 1200 meter fra Herning, ikke behøves at indgå i opgørelsen.

Således bliver det altså manden, der har sine ordrer oppefra, der dikterer objektiviteten. Dette kan umiddelbart synes harmløst, og måske endda bare latterligt, men der er dog mere klangbund, end spørgsmålet om potensmaterialet i bylistens 11.-plads.

Inden længe vedtager folketinget en lov, der definerer nye grænser for, hvornår man må bygge storcentre. I loven fremgår det blandt andet:

“Efter de foreslåede regler kan butiksstørrelsen for dagligvarebutikker således ikke overstige lovens grænse på 3.500 m2, mens der for udvalgsvarebutikkers vedkommende er mulighed for at planlægge for butikker over 2.000 m2 i bymidten i byer med mere end 40.000 indbyggere og i visse andre nærmere definerede områder. Det er en forudsætning, at der i kommuneplanen redegøres for konsekvenserne heraf – både for bymiljøet og den øvrige detailhandel.”

I dette lys synes det pludselig mere logisk hvorfor manden fra styrelsen havde så travlt med at indlemme de mange byer i Herning og Silkeborg. De to byer har tilfældigvis begge krydset grænsen på 40.000 – en grænse som de begge ikke kunne nå ved den naturlige tilvækst.

Da der i regeringen er en god repræsentation af midt- og vestjyder, kan jeg sagtens forestille mig at baglandet og borgmestrene ude på heden har presset på for at få de tørre folk i Kort- og Matrikelstyrelsen til at indse at 500 meter godt kan ligne 200 meter hvis man kigger godt efter. Hvad der derimod undrer mig er, at der ikke er nogle journalister der har fundet historien interessant. Mens Slagelse, Helsingør, Holstebro og Viborg står i kø for at få særtilladelser, har Herning og Silkeborg ordnet sagen af bagvejen uden problemer.

Det er særligt spændende fordi Herning og Silkeborg ligger i konkurrence med netop Viborg og Holstebro om væksten i den vestlige del af Region Midtjylland. Jeg har aldrig været fan af storcentre, men man kan ikke underkende effekten af et storcenter som magnet for arbejdspladser og handel. Denne fordel kommer to af de fire således til at nyde godt af med indførelsen af den nye lov, der i den grad forskyder kampen om hosekræmmernes sparepenge.

Men, som jeg lagde ud med, så er det ofte de personlige relationer, i dette tilfælde Kristian Jensen og Helge Sander, der afgører videnskabens anbefalinger. Held og lykke herfra til Holstebro og Viborg.

Hvis nogen har lyst til at studere afstandene, kan det gøres på De Gule Sider

Kongerigets største byer IV

april 17, 2007

Endnu engang har Danmarks Statistik opdateret deres opgørelser over de danske byområders omfang, og det kræver naturligvis et lettere forsinket indlæg her på talbanken.

I top 5 er der heller ikke denne gang store overraskelser, men Odense har dog indlemmet en enkelt forstad og runder nu de 150.000 indbyggere. Samtidig fortsætter Esbjerg som nummer 5 nedturen, og taber endnu en procent af sine indbyggere i det forgangne år. Mens man i Esbjerg holder positionen, og langtfra er truet, må det dog give stof til eftertanke for de mange driftige politikere og erhvervsfolk i “Danmarks port mod vest”. Disse har i øjeblikket travlt med projektet “DOKKEN“, med højhuse langs den gamle havnefront. Hvis udviklingen fortsætter bliver det dog svært at se hvem man forestiller sig skal bebo det nye prestigebyggeri.

I rækken af forfølgere er der dog endnu engang sket et par rokeringer, hvor Randers med en snæver margin er kommet over Kolding, mens Horsens har overhalet Vejle, som følge af en imponerende vækst på 2,7%. Uden at vide det, kunne jeg forestille mig at byens satsning på musik og kultur har haft en væsentlig indflydelse på udviklingen. Mens ældre mennesker fra den østjyske købstad kan fortælle lange beretninger om mødet med fordommen om “fængselsbyen” Horsens, forbinder man i dag byen med musik og udvikling, der rækker ud over den jyske kræmmermentalitet. Lige under Vejle, tager Roskilde endnu engang et skridt fremad med 3,6% vækst, primært som følge af udviklingen i Trekroner-området. Der er dog endnu langt til et avancement for Domkirkebyen.

I intervallet 11-20 er der en lang række overraskelser. Først og fremmest har Midtjyllands to repræsentanter, Herning og Silkeborg, opslugt nærliggende forstæder. I Herning er det gået så vildt for sig, at byen har oplevet en vækst på hele 48,4% ved indlemmelsen af tre nærliggende byer, mens Silkeborg nøjes med en enkelt naboby. Hermed hopper Herning 8 pladser op ad listen, så de nu kommer ind på en 11. plads foran Silkeborg og Næstved. Udover avanceringen på listen, kommer de to midtjyske byer begge over grænsen på 40.000 indbyggere, der i mange sammenhænge er afgørende, fx i forbindelse med den nye storcenter-lov.

Længere nede af listen er der to omrokeringer, nemlig Sønderborg der overhaler Svendborg, og Holbæk der overhaler Hjørring. I det første tilfælde skyldes det i ligeså høj grad at Svendborg har en overraskende tilbagegang på 1,3%, mens det i det andet tilfælde skyldes en holbækkensisk vækst på 5,2% siden sidste opgørelse.

Udover Svendborg er der minusvækst i Frederikshavn, Skive, Nykøbing Falster, Aabenraa, Nakskov, Struer og Grenaa. Med undtagelse af Grenaa, er der ingen overraskelser i denne udvikling, mens det på den anden side er imponerende at Thisted, Rønne, Varde og Hjørring har holdt status quo eller ligefrem haft en fremgang. I yderområderne kræver det mere end konceptboliger og “open night” i gågaden at holde på befolkningen, så i deres tilfælde kan man jo håbe på at udviklingen fortsætter.

Slutteligt er det måske værd at bemærke at udviklingen i de to pendlerbyer Skanderborg og Odder er stilnet af. Mens de tidligere bragede frem, bliver de nu overgået af mange andre byer af samme størrelse.

Tallene er fra Danmarks Statistik, og sammenlignet med sidste års tal. 

1. København                      1.240.658 (+0,8)                                      

2. Århus                               228.674 (+0,0)

3. Odense                            152.060 (+4,4)

4. Aalborg                           121.540 (+0,0)

5. Esbjerg                            71.886 (-1,0)

6. Randers(7)                       55.909 (+0,3)

7. Kolding(6)                        55.045 (+0,0)

8. Horsens(9)                       50.983 (+2,7)

9. Vejle(8)                           49.928 (+0,0)

10. Roskilde                        45.807 (+3,6)

11. Herning(19)                   44.437 (+48,4)

12. Silkeborg (12)               41.300 (+7,4)

13. Næstved(11)                 41.158 (+1,5)

14. Fredericia(13)                37.074 (+0,0)

15. Helsingør(14)                 35.075 (+0,2)

16. Køge(15)                       34.476 (+2,7)

17. Viborg(16)                     34.114 (+2,8)

18. Holstebro(17)                31.955 (+0,5)

19. Slagelse(18)                   31.778 (-0,0)

20. Hillerød                          28.941 (+2,9)

21. Sønderborg(22)             27.391 (+1,6)

22. Svendborg(21)               27.199 (-1,3)

23. Holbæk(24)                   25.622 (+5,2)

24. Hjørring(23)                   24.813 (+0,1)

25. Frederikshavn                23.636 (-2,2)

26. Haderslev                       21.140 (+0,7)

27. Skive                             20.572 (-0,5)

28. Ringsted                         19.234 (+2,4)

29. Nykøbing Falster           16.590 (-1,2)

30. Kalundborg(32)             16.250 (+2,9)

31. Aabenraa (30)               16.109 (-0,5)

32. Nyborg(31)                   16.043 (+1,1)

33. Frederikssund(35)          15.190 (+5,3)

34. Ikast                              14.778 (+1,4)

35. Korsør(33)                    14.850 (+0,5)

36. Nakskov                        14.234 (-1,2)

37. Grenaa                           14.112 (-1,3)

38. Rønne                            14.043 (+1,1)

39. Middelfart                      13.645 (+1,5)

40. Stenløse                         13.487 (+1,8)

41. Skanderborg                  13.423 (+1,7)

42. Varde(43)                      12.791 (+0,2)

43. Thisted(42)                    12.762 (+0,0)

44. Frederiksværk               12.151 (+2,2)

45. Brønderslev                   11.555 (+0,5)                     

46. Espergærde                   11.471 (+0,6)

47. Hobro(48)                     11.001 (+0,8)

48. Struer(47)                      10.957 (-3,2)

49. Odder                            10.889 (+2,0)

50. Haslev                           10.860 (+2,1)

Dagbladene

april 3, 2007

Da jeg var 10-11 år gammel, var den største drøm for mig selv og mange af mine venner at få en af de 7 ruter det lokale dagblad, Holbæk Amts Venstreblad, havde i Holbæk-forstaden Vipperød, hvor vi boede.  Alene tanken om en 8-900 kroner hver måned til sodavand, rulleskøjter, fodboldstøvler, menuer på den nyåbnede McD eller hvad man nu kunne finde på, kunne få en til at stå hver eftermiddag ved brugsen og vente på de frisktrykkede aviser. Også selvom man skulle stå ved siden af de store drenge på 13-14 år, der udleverede lammere og dummeslag efter behov, medmindre man smigrede dem med Lange-Jan lakridser og de der karamelstænger til 2 kroner, som man vist stadig kan få.

Senere gik drømmen i opfyldelse. Dengang fik man 39 øre for hver avis der blev afleveret og der var omkring 80 abonnenter på min rute, hvilket gav en smule over 30 kroner per tur, undtagen om lørdagen, hvor taksten var 45 øre, mens avisen også var en del større.

For nylig snakkede jeg med den dreng, der siden har overtaget min rute, der kunne fortælle at den nu var nede på bare 65-70 aviser, mens lønnen dog var steget til 72 øre per avis. Tendensen er dog ikke kun gældende for Vipperød – de lokale dagblade har generelt set svært ved at klare konkurrencen mod gratisaviser, internet og TV2 News. Om man kan lide det eller ej, så er det den vej det går, i særdeleshed for de lokale dagblade der ikke har et klart defineret udgivelsesområder, og som ikke fornyer journalistisk og koncept. Derudover er det gået ud over de landsdækkende aviser som helhed, hvor man over en bred kam er inde i en stabil nedadvendt udvikling.

Derimod er der god fremgang til de mange nye og gamle gratisaviser. På listen nedenfor er de helt nye, som Nyhedsavisen, Dato og 24timer ikke med, men på trods af det er det gratisaviserne der dominerer toppen. Først og fremmest selvfølgelig MetroXpress, der trykker en kvart million om dagen, mens en lokale gratisavis i København, Urban, er lige efter. Længere nede ligger de odenseanske og aalborgensiske udgiver, Xtra og Centrum, der hver især har pæne oplag.

På betalingsavissiden, som vel egentlig er den mest brugbare, ligger Jyllands-Posten i front ligesom de sidste mange år, mens Politiken ser ud til at have overhalet Berlingske Tidende i kampen mellem “De 3 store”.  Samtidig har Ekstra Bladet efterhånden lagt god afstand til B.T., så JP/Politikens hus samlet avancerer i det danske mediebillede. Samtidig er der jævne tilbagegange til alle berlingskes lokale og regionale aviser, med Jyske Vestkysten, de tre stiftstidender og Sjællandske i spidsen, hvilket må give bekymrede miner hos de britiske ejere. 

Som forudset i mange medier, ser det altså rigtig slemt ud for de mange lokale dagblade, og udviklingen over de seneste to år taler også sit tydelige sprog. Mens enkelte, som Der Nordschleswiger og Frederiksborg amtsavis har små fremgange, er det samlede billede, at de fleste blade mister et par procent af deres læsere hvert år. Samlet set har de danske betalingsaviser tabt 3,7% af deres oplag de seneste år, og der er ikke noget der tyder på at denne udvikling vender lige foreløbigt.

På den modsatte banehalvdel har gratisaviserne haft en fremgang på 19% i oplag over de sidste to år. Selvfølgelig er det umuligt at vide, hvor mange af aviserne der rent faktisk bliver læst, men man må antage at de ikke øger produktionen hvis der ikke er en reel efterspørgsel efter deres tryksager. Det er i øvrigt, som førnævnt, værd at bemærke, at de nye gratisaviser ikke er med i opgørelsen.

Herunder er tallene for de danske dagblades oplag for 1. kvartal 2007, i parantes tallene for 1. kvartal 2005. 

1. MetroXpress(gratis):                              250.595 (201.144)

2. Urban(gratis):                                         232.934 (171.156)

3. Jyllands-Posten:                                     148.715 (157.701)

4. Politiken:                                                126.380 (134.391)

5. Berlingske:                                             124.550 (130.487)

6. Ekstra Bladet:                                        103.558 (105.839)

7. Erhversbladet(gratis):                             93.501 (100.371)

8. B.T.:                                                      90.360 (100.537)

9. Jyske Vestkysten:                                  78.326 (80.697)

10. Nordjyske Stifttidende:                        78.030 (74.428)

11. Børsen:                                                70.024 (66.834)

12. Fyns Stifttidende;                                 59.568 (61.993)

13. Århus Stifttidende;                               48.559 (53.053)

14. Frederiksborg Amts Avis:                    29.224 (27.911)

15. Kristeligt Dagblad:                               26.730 (22.645)

16. Xtra(gratis):                                         25.953 (24.785)

17. Sjællandske:                                        23.484 (28.502)

18. Centrum(gratis):                                   23.439 (27.278)

19. Lolland-Falsters Folketidende:             21.933 (23.120)

20. Information:                                         21.366 (20.465)

21. Vejle Amts Folkeblad:                         18.193 (19.487)

22. Fyns Amts Avis:                                   17.505 (18.406)

23. Horsens Folkeblad:                              16.703 (17.310)

24. Midtjyllands Avis:                                16.335 (16.481)

25. Holbæk Amts Venstreblad:                  15.519 (17.125)

26. Bornholms Tidende:                             13.275 (13.279)

27. Herning Folkeblad:                               13.260 (13.635)

28. Randers Amts Avis:                             12.532 (13.936)

29. Skive Folkeblad:                                  12.215 (12.548)

30. DB Holstebro/Struer:                           11.266 (11.453)

31. Viborg Stifts Folkeblad:                        11.242 (11.682)

32. Thisted Folkeblad:                               8.739 (8.985)

33. DB Køge:                                            8.283 (8.834)

34. DB Roskilde:                                       7.994 (8.638)

35. Kalundborg Folkeblad:                        7.436 (8.037)

36. DB Ringsted:                                       7.252 (8.075)

37. DB Ringkjøbing/Skjern:                        6.663 (6.960)

38. Helsingør Dagblad:                               6.250 (7.009)

39. Morsø Folkeblad:                                5.772 (5.592)

40. DB Licitationen:                                   5.276 (4.921)

41. Fredericia Dagblad:                              5.084 (5.443)

42. DB Skjern-Tarm:                                 4.359 (4.443)

43. Lemvig Folkeblad:                               3.408 (3.740)

44. Der Nordschleswiger:                          2.399 (2.370)

45. Kerteminde Avis:                                 1.964 (1.836)