Som amatørblogger, og ene mand imod Systemet Danmarks Statistik er det altid dejligt at få lidt anerkendelse. Som eksempelvis når det anerkendte blad Mandag Morgen kopierer ens metoder og bruger dem i en artikel om de mest omtalte politikere.
Nogle læsere kan måske erindre mit indlæg om socialdemokratiske politikeres medietække, og netop metoden med at søge på de enkelte navne på artikeldatabasen Infomedia, har Mandag Morgens journalister nu været i gang med. Udover Infomedia har de været inde og søge i Børsens artikeldatabase, da dette perifære dagblad ikke er en del af Infomedia.
Da de har brugt så godt som den samme metode, er resultatet også nogenlunde identisk med det jeg lavede i Oktober – selvfølgelig er der enkelte udslag, som exempelvis når Frank Jensen har færre hits, da databasen medregner et år tilbage+det indeværende år.
Hvad der dog skuffer mig lidt er at man ikke har valgt at gøre opmærksom på de fejl der er i systemet. Som jeg skrev i mit indlæg, får man lavere tal, hvis man er opstillet i Nordvestsjælland, Lolland-Falster eller Nordjylland, da aviserne i disse områder ikke er en del af Infomedia. Derudover kan det være svært at afgøre hvem det egentlig er man søger på, hvis man skriver “Mogens Jensen” eller “Kim Andersen” i søgefeltet. Mon ikke der er flere end de to MF’ere der bærer de pågældende navne?
Men, hvis man ser bort fra de metodiske fejl i statistik, er der stadig fornuftige ting at bruge den til. Generelt set synes jeg at Socialdemokratiet står rimeligt dårligt, især sammenlignet med de konservative, der har rigtig mange, også folketingsmedlemmer højt på listen. Derudover undrer det mig at en nobody som Martin Henriksen fra DF står som nummer 42 på listen over de mest profilerede politikere, mens “Bøssen fra Zulu”, Simon Emil Ammitzbøll, er nede som nummer 76.
I den mere morsomme ende er det tydeligt at de tre ballademagere fra Venstres gruppe; Søren Pind, Leif Mikkelsen og Peter Christensen, alle kommer ind på gode placeringer.
Men vurder selv, hvem du mener er fejlplaceret eller overset - her er listens 75 første:
Anders Fogh 23.217
Helle Thorning 8.038
Lars Løkke Rasmussen 7.160
Lene Espersen 6.650
Per Stig Møller 5.685
Bertel Haarder 5.617
Pia Kjærsgaard 5.474
Lars Barfoed 5.460
Bendt Bendtsen 5.392
Thor Pedersen 5.365
Connie Hedegaard 5.293
Naser Khader 4.480
Brian Mikkelsen 4.438
Marianne Jelved 4.352
Claus Hjort 4.211
Flemming Hansen 4.105
Jens Rohde 3.293
Eva Kjer Hansen 3.184
Søren Gade 3.159
Villy Søvndal 3.127
Rikke Hvilshøj 3.093
Helge Sander 3.027
Kristian Jensen 2.557
Peter Skaarup 2.449
Mogens Lykketoft 2.404
Kristian Thulesen Dahl 2.121
Henrik Sass Larsen 1.811
Søren Krarup 1.547
Svend Auken 1.523
Søren Espersen 1.326
Troels Lund Poulsen 1.290
Ulla Tørnæs 1.249
Per Clausen 1.223
Birthe Rønn Hornbech 1.208
Jesper Langballe 1.170
Margrethe Vestager 1.104
Elsebeth Gerner Nielsen 1.099
Hans Christian Schmidt 1.063
Morten Homann 1.054
Frank Aaen 1.048
Henriette Kjær 1.024
Martin Henriksen 963
Lotte Bundsgaard 930
Birthe Skaarup 925
Pia Christmas-Møller 911
Eyvind Vesselbo 909
Martin Lidegaard 846
Ole Sohn 845
Søren Pind 834
Peter Christensen 825
Morten Messerschmidt 760
Charlotte Dyremose 755
Steen Gade 736
Christian Mejldahl 733
Morten Bødskov 729
Jørn Dohrmann 719
Mogens Jensen 717
Louise Frevert 713
Thomas Adelskov 710
Karsten Nonbo 681
Morten Østergaard 678
Holger K Nielsen 676
Niels Helveg Petersen 672
Anne Baastrup 671
Leif Mikkelsen 670
Tom Behnke 663
Christian Wedel-Neergård 628
Helge Adam Møller 616
Christine Antorini 601
Morten Helveg Petersen 599
Elisabeth Geday 587
Christian H. Hansen 583
Frank Jensen 567
Magnus Heunicke 566
Jens Peter Vernersen 550