Arkiv over januar, 2007

Byer i teknologisk topform: Mørke, Henne og Asperup

januar 31, 2007

Mens politikerne diskuterer TDC’s monopol på kobbernettet og udbredelsen af samtrafik på det gamle statsejede netværk, går det fremad med udviklingen af bredbånd i Danmark.

Flere og flere har idag adgang til bredbånd, og især i København er der stor konkurrence på priserne, hvilket tilsyneladende ikke har fået flere beboere i brokvarterne og den indre by til at erhverve sig bredbånd. Faktisk er det overhovedet ikke postnumrene der starter med “København der klarer sig godt, men derimod små flækker som Mørke, Henne og Asperup.

 Forklaringen skal dels findes i at postnumerene er forskellige størrelser, og at et postnummer med få husstande nemt kan få en høj andel af bredbåndsbrugere, hvis bare en grundejerforening etablerer det. Det er tydeligvis sket i en del mindre byer, og i Asperup på Fyn er hele 87,5% af husstandene tilsluttet bredbånd. Hvis der er nogen der kender noget til dette informationsteknologiens højborg er de velkomne til at forklare yderligere.

Eneste bemærkelsesværdige by i top 10 er de facto forstaden Skanderborg, der med 68,8% er godt med i forhold til landsbyerne. Derudover er lufthavnsbyen Billund også med som nummer 10, men trods Legoland og Danmarks andenstørste lufthavn, er byen en beskeden størrelse.

I bunden af listen bliver vi i det sydvestjyske, der er aldeles godt repræsenteret i den kedelige ende. Således er både Tjæreborg, Agerbæk, Hejnsvig(I øvrigt hjemby for Simon Redder) og Sønder Omme en del af det hedengange Ribe Amt, der tilsyneladende ikke har gjort det store på IT-fronten.

I Hovedstaden overrasker billedet også. Mens København og brokvarterne er placeret nederst på listen, finder vi det forudsigelige nordsjælland øverst, men også de mindst ligeså uforudsigelige postdistrikter Brøndby Strand og Albertslund. Forklaringen må være at man i boligkomplexerne er foran med etableringen af nettet, mens de gamle bygninger i København er sværere at arbejde med.

Her kommer i hvert fald et par lister, der viser postnumres procentvise dækning. Tallene kommer fra IT- og telestyrelsen.

Hovedstaden top 5

Skodsborg:            74,1

Brøndby Strand:     70,5

Rungsted Kyst:       69,4

Brøndby:                68,3

Albertslund:            68,2

Hovedstadens bund 5

København SV:     49,0

København NV:    46,5

Frederiksberg C:   45,6

København V:       39,2

København K:       39,2

Provinsens top 10

Asperup:            87,5

Mørke:              81,2

Vejers Strand:   77,6

Henne:              71,1

Blåvand:           74,0

Nørre Nebel:    69,5

Skanderborg:    68,8

Blokhus:           68,2

Vodskov:         67,8

Fanø:               67,5

Billund:             66,5

Provinsens bund 10

Agerbæk:            17,4

Sønder Omme:    17,8

Karby:                 20,9

Ørum Djurs:        21,3

Billum:                 22,1

Ferritslev Fyn:     23,0

Tjæreborg:          23,7

Hejnsvig:             24,3

Svenstrup:           24,4

Glesborg:            24,6

De 10 største provinsbyer:

Århus:       59,3

Odense:    65,9

Aalborg:   66,0

Esbjerg:    61,9

Kolding:    58,9

Randers:   48,5

Vejle:        54,3

Horsens:   55,1

Roskilde:  51,6

Næstved: 62,7

Gross Regional Product

januar 24, 2007

GRP, eller Gross Regional Product, er et udtryk man bruger i geografien til at bestemme hvor væsentlig en økonomi en storby har. Begrebet dækker over den samlede omsætning i storbyen samt den region den er en del af, hvilket selvfølgelig giver en vis usikkerhed, da forskellige lande har forskellige afgrænsninger af deres storbyregioner.

På det fantastiske Wikipedia er det muligt at finde en opgørelse over de byer med størst GRP i Europa. Mens opgørelsen er lavet over såkaldte “Metropolitan Regions” er der mange af byerne som måske ikke virker så bekendte. Det drejer sig eksempelvis om den såkaldte “Randstad Holland” – en for mig hidtil ukendt betegnelse som dækker over de fire hollandske millionbyer Amsterdam, Rotterdam, Haag og Utrecht, der tilsammen udgør den såkaldte Randstad. Det kan oversættes til “kantbyen” eller “ringbyen”, der har en samlet befolkning på over 10 millioner indbyggere, geografisk formet som en ring rundt om et stort naturområde.

Udover Randstad Holland er der en række andre sammenvoksninger, blandt andet Köln-Ruhr Gebiet, Frankfurt-Mainz og Brussel-Antwerp. Det giver naturligvis opgørelsen mindre værdi når Antwerp pludselig bliver regnet med i Brussel, men det er nu engang de usikkerheder der opstår når man sammenligner på tværs af de europæiske lande.

På listens to første pladser finder vi meget naturligt London og Paris, der som de to suverænt største vesteuropæiske byer naturligt har et ganske højt bruttoregional produkt. Mens de to måtte se sig slået i konkurrencen om at være Europas største by, har Moskva og Istanbul ikke engang kunne nærme sig top 20 i opgørelsen over indtjeningen.

Hvad der derimod kan undre mig er at Spanien har to byer i top 10, Madrid som nummer 7 og Barcelona som nummer 10. Spanien er og har de sidste 200 år ikke været velstående, og det undrer mig at Madrid som by har et større produkt end fx Berlin, der trods alt er hovedstad for et land med 83 millioner indbyggere.

I den mere positive ende er det dejligt at se at København endnu engang slår Stockholm i kapløbet om at være den dominerende storby i norden. Selvom Stockholms “Metropolitan Region” er større end Københavns, slår dansker såvel svenskere som østrigere på målstregen i kampen om plads nummer 15.

Mens Danmark, sammen med Sverige, Østrig, Holland, Belgien, Portugal og Irland har en enkelt by på listen, har Italien, Frankrig, England og Spanien to byer hver i top 20. Som i så mange andre europæiske sammenhænge trækker tyskerne sejren hjem med i alt 5 byer i top 20 over de mest producerende byer på kontinentet.

GRP er opgjort i millarder Euro, og dækker over produktet i byregionen.

1 London                   546.8
2 Paris                       465.7
3 Cologne-Ruhr       330.9
4 Milan                      241.2
5 Randstad Holland 216.3
6 Frankfurt-Mainz 152.1
7 Madrid                  145.8
8 Brussel-Anvers   138.5
9 Manchester         128.2
10 Barcelona          114.5
11 Hamburg           111.1
12 Berlin                109.8
13 Rome                109.4
14 Munich             101.0
15 Copenhagen        81.2
16 Vienna                 80.2
17 Stockholm           79.4
18 Dublin                  69.6
19 Lyon                    56.1
20 Lisbon                 54.8

Mandag Morgens Nyhed

januar 11, 2007

Som amatørblogger, og ene mand imod Systemet Danmarks Statistik er det altid dejligt at få lidt anerkendelse. Som eksempelvis når det anerkendte blad Mandag Morgen kopierer ens metoder og bruger dem i en artikel om de mest omtalte politikere.

 Nogle læsere kan måske erindre mit indlæg om socialdemokratiske politikeres medietække, og netop metoden med at søge på de enkelte navne på artikeldatabasen Infomedia, har Mandag Morgens journalister nu været i gang med. Udover Infomedia har de været inde og søge i Børsens artikeldatabase, da dette perifære dagblad ikke er en del af Infomedia.

Da de har brugt så godt som den samme metode, er resultatet også nogenlunde identisk med det jeg lavede i Oktober – selvfølgelig er der enkelte udslag, som exempelvis når Frank Jensen har færre hits, da databasen medregner et år tilbage+det indeværende år.

Hvad der dog skuffer mig lidt er at man ikke har valgt at gøre opmærksom på de fejl der er i systemet. Som jeg skrev i mit indlæg, får man lavere tal, hvis man er opstillet i Nordvestsjælland, Lolland-Falster eller Nordjylland, da aviserne i disse områder ikke er en del af Infomedia. Derudover kan det være svært at afgøre hvem det egentlig er man søger på, hvis man skriver “Mogens Jensen” eller “Kim Andersen” i søgefeltet. Mon ikke der er flere end de to MF’ere der bærer de pågældende navne?

Men, hvis man ser bort fra de metodiske fejl i statistik, er der stadig fornuftige ting at bruge den til. Generelt set synes jeg at Socialdemokratiet står rimeligt dårligt, især sammenlignet med de konservative, der har rigtig mange, også folketingsmedlemmer højt på listen. Derudover undrer det mig at en nobody som Martin Henriksen fra DF står som nummer 42 på listen over de mest profilerede politikere, mens “Bøssen fra Zulu”, Simon Emil Ammitzbøll, er nede som nummer 76.

I den mere morsomme ende er det tydeligt at de tre ballademagere fra Venstres gruppe; Søren Pind, Leif Mikkelsen og Peter Christensen, alle kommer ind på gode placeringer.

 Men vurder selv, hvem du mener er fejlplaceret eller overset - her er listens 75 første:

Anders Fogh                        23.217

Helle Thorning                      8.038

Lars Løkke Rasmussen        7.160

Lene Espersen                     6.650

Per Stig Møller                     5.685

Bertel Haarder                     5.617

Pia Kjærsgaard                    5.474

Lars Barfoed                        5.460

Bendt Bendtsen                    5.392

Thor Pedersen                     5.365

Connie Hedegaard               5.293

Naser Khader                      4.480

Brian Mikkelsen                   4.438

Marianne Jelved                   4.352

Claus Hjort                          4.211

Flemming Hansen                 4.105

Jens Rohde                          3.293

Eva Kjer Hansen                  3.184

Søren Gade                         3.159

Villy Søvndal                       3.127

Rikke Hvilshøj                     3.093

Helge Sander                       3.027

Kristian Jensen                     2.557

Peter Skaarup                      2.449

Mogens Lykketoft                2.404

Kristian Thulesen Dahl          2.121

Henrik Sass Larsen              1.811

Søren Krarup                       1.547

Svend Auken                       1.523

Søren Espersen                    1.326

Troels Lund Poulsen             1.290

Ulla Tørnæs                         1.249

Per Clausen                         1.223

Birthe Rønn Hornbech          1.208

Jesper Langballe                  1.170

Margrethe Vestager             1.104

Elsebeth Gerner Nielsen       1.099

Hans Christian Schmidt        1.063

Morten Homann                   1.054

Frank Aaen                          1.048

Henriette Kjær                     1.024

Martin Henriksen                 963

Lotte Bundsgaard                 930

Birthe Skaarup                     925

Pia Christmas-Møller           911

Eyvind Vesselbo                  909

Martin Lidegaard                 846

Ole Sohn                             845

Søren Pind                           834

Peter Christensen                 825

Morten Messerschmidt         760

Charlotte Dyremose             755

Steen Gade                          736

Christian Mejldahl                733

Morten Bødskov                  729

Jørn Dohrmann                    719

Mogens Jensen                    717

Louise Frevert                      713

Thomas Adelskov                710

Karsten Nonbo                    681

Morten Østergaard              678

Holger K Nielsen                 676

Niels Helveg Petersen          672

Anne Baastrup                     671

Leif Mikkelsen                     670

Tom Behnke                        663

Christian Wedel-Neergård   628

Helge Adam Møller             616

Christine Antorini                 601

Morten Helveg Petersen       599

Elisabeth Geday                   587

Christian H. Hansen             583

Frank Jensen                        567

Magnus Heunicke                566

Jens Peter Vernersen            550

Kongerigets Største Byer III

januar 5, 2007

Efter en lidt sløv periode på talbanken.dk, som følge af tidspres op til afleveringen af mit semesterprojekt, er jeg glad for at kunne præsentere jer for en fantastisk nyhed: Jeg har haft mulighed for at få fat i de nyeste befolkningstal for landets byer.

Overordnet set er udviklingen nogenlunde den samme som de seneste år: Mens der er pæne fremgange til de sjællandske og østjyske byer, er det yderområderne der må noteres for de største tilbagegange. De store højdespringere i denne omgang er Skanderborg, Vejle og overraskende nok Viborg, Korsør og Middelfart. De store tabere er endnu engang Nakskov, Frederikshavn og Esbjerg.

Mens Randers’ borgmester for nylig var en del af et initativ der skulle skaffe bedre togforbindelser til de seks største byer, må byen, der på Sjælland mest er kendt som destinationsby i “Verdens længste rap“, nu se sig overhalet af Kolding, der i de nyeste tal har bevæget sig op som landets 6.-største by. Man skal dog ikke afvise at randrusianerne kommer igen til næste år, da det trods alt kun er 68 indbyggere der adskiller de to byer.

Derudover er der ingen ændringer i top 10, hvor Vejle forstsætter fremgangen med næsten 2000 nye borgere fra 2004 til 2006. Hvis denne udvikling fortsætter, vil Vejle om 2-3 år også være større en Randers, mens byen indenfor 5 år vil være større end Kolding, og inden 7 år vil have overhalet Esbjerg, og dermed være den 5. Største by i landet.

Det virker dog umiddelbart usandsynligt at man i det østjyske kan opretholde så markant en fremgang i så mange år, når de umiddelbare alternativer Fredericia, Kolding og Horsens, hver især er klar til at tage en del af kagen.

Lidt længere nede af listen har Viborg overhalet Køge indenom, og domkirkebyen er nu oppe som nummer 15, med en pæn fremgang på godt 1000 indbyggere. Jeg har svært ved at gennemskue hvad der giver den midtjyske by den store fremgang, da det langtfra er det område i landet der har den største befolkningsfremgang, mens de nærmeste konkurrenter Køge og Helsingør ellers rider meget godt på udflytningsbølgen fra Hovedstaden. Det kan selvfølgelig skyldes at byen er vokset sammen med en mindre by, hvilket nok vil vise sig de næste par år.

Hvis man går endnu længere ned på listen, har Holbæk endnu engang overhalet en nordjysk købstad, denne gang Hjørring, der nu er henvist til 24. pladsen. Holbæk er den af de sjællandske udflytterbyer der har den største fremgang, omend Korsør, der ligger udenfor “udflytningsbæltet” har en større fremgang. Den radikale højborg for enden af Holbæk-motorvejen kommer dog til at vente nogle år på 22. pladsen, hvor Sønderborg har godt og vel 2000 flere indbyggere.

Mens det regner på præsten, drypper det på degnen, og Holbæks “lillebror” Kalundborg, kan også avancere en plads, så industribyen nu indtager en plads som nummer 31. Ganske imponerende, taget i betragtning at byen har elendige togforbindelser og mest er præget af tung industri, mens politikkerne i det hedengangne Vestsjællands Amt var 2 minutter fra at nedlægge byens sygehus og skadestue i 2003. Ikke just de bedste forudsætninger for at deltage i det store sjællandske kapløb om de udflyttende skatteborgere.

Som sagt fortsætter Skanderborg sin markante fremgang, og er nu på top 40 over de største byer. Festivalbyen er om sammen med Odder stort set ene om at tage den mindre udflytningsbølge der kommer fra Århus, og de to byer har forstået at gøre sig attraktive, samtidig med at såvel naturbilledet som infrastrukturen er så godt som optimal for børnefamilier der ønsker fred og ro, og samtidig vil kunne pendle til arbejde i Århus eller sydpå.

I den mere triste ende finder vi Nakskov, der endnu engang går en plads ned af listen – ikke fordi Grenaa har haft nogen markant fremgang, men fordi den lollandske havneby endnu engang mister godt 500 indbyggere. Byen blev i et TV2 program i slutningen af 1990′erne erklæret for “død” by, og i kølvandet på programmet fulgte en lang række sager med københavnske sagsbehandlere, der opfordrede bistandsklienter og stofmisbrugere til at flytte til Lolland. Her stod storsmilende bolighajer parat med lejekaserner til de nye borgere. Da øens større arbejdspladser samtidig lukkede, har det været svært for specielt Nakskov at tiltrække nye borgere, og nedturen fortsætter nok endnu et par år.

Her er de nye tal over de største danske byer, hvor den procentvise ændring står i parantes:

1. København:         1.239.833 (+0,8%)

2. Århus:                  229.821 (+0,6%)

3. Odense:               146.240 (+0,5%)

4. Aalborg:               122.794 (+1,0%)

5. Esbjerg:                72.017 (-0,7%)

6. Kolding(7)            55.777 (+1,5%)

7. Randers(6)            55.709 (-0,0%)

8. Vejle:                     51.878 (+3,9%)

9. Horsens:                50.377 (+1,5%)

10. Roskilde:              44.539 (+0,8%)

11. Næstved:              40.920 (+1,0%)

12. Silkeborg:             39.079 (+1,6%)

13. Fredericia:            37.004 (-0,0%)

14. Helsingør:              35.106 (+0,3%)

15. Viborg(16)           34.172 (+2,9%)

16. Køge(15)             34.074 (+1,5%)

17. Holstebro:            32.208 (+1,3%)

18. Slagelse:               31.999 (+0,6%)

19. Herning:                30.561 (+2,0%)

20. Hillerød:                28.388 (+0,9%)

21. Svendborg:           27.579 (+0,0%)

22. Sønderborg:          27.126 (+0,6%)

23. Holbæk(24)          24.773 (+1,6%)

24. Hjørring(23)          24.592 (-0,1%)

25. Frederikshavn:       24.003 (-0,7%)

26. Haderslev:             20.753 (-1,1%)

27. Skive:                    20.864 (+0,9%)

28. Ringsted:               18.934 (+0,8%)

29. Nykøbing Falster: 16.859 (+0,4%)

30. Aabenraa:             16.409 (+0,9%)

31. Kalundborg(32)    16.035 (+1,6%)

32. Nyborg(31)          15.844 (-0,0%)

33. Korsør:                 15.094 (+2,2%)

34. Ikast:                    14.780 (+1,5%)

35. Frederikssund:      14.609 (+1,3%)

36. Grenaa(37)           14.319 (+0,1%)

37. Nakskov(36)        13.949 (-3,1%)

38: Rønne:                   13.840 (-0,3%)

39. Middelfart:            13.734 (+2,2%)

40. Skanderborg(41)   13.760 (+4,3%)