Kære Allesammen
Så er jeg efter en kort pause tilbage ved tasterne, og temaet er denne gang medlemstallene i de politiske ungdomsorganisationer. Til at gennemskue sådan nogle, er man som organisation, hvis man er interesseret i nogle af de mange Tips-Millioner, forpligtet til at indsende en ansøgning med en opgørelse over organisationens medlemstal. Disse tal bliver derefter tjekket et par gange, og bliver derefter lagt ud på DUF hjemmeside, hvor offentligheden så kan se dels hvor mange medlemmer der er, men også hvor mange penge den enkelte organisation har modtaget.
Når man færdes i en politisk ungdomsorganisation, er det selvfølgelig ingen hemmelighed at der er en kæmpe værdi i at ligge nummer et, en plads der i rigtig mange år har været forbeholdt Venste Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Faktisk er det mest VU der har haft denne prestigefyldte placering, men i årene 2003 og 2004 blev DSU størst, mens det i 2002 kun var 50 medlemmer der adskilte de to.
På 3. pladsen har der over de sidste 10 år foregået et skifte, fra 1996, hvor Konservativ Ungdoms 1518 medlemmer langt overmatchede de 897 sjæle i SFU, til 2005, hvor SFU havde 1640 medlemmer, mens KU var nede og vende på 796. I år er det dog stabiliseret en smule, mens det dog klart stadig er SFU der indtager 3.-pladsen.
Således de fire “store” ungdomsorganisationer – Udover dem er der fire “små”, der kæmper om 5. pladsen: Kristendemokratisk Ungdom, Dansk Folkepartis Ungdom, Radikal Ungdom og Socialistisk Ungdomsfront/Rød Ungdom/Internationale Socialisters Ungdom.
På dette års liste er de kristelige dog, efter godt 5 år uden folketingsmandat, faldet for medlemstalsgrænsen, og modtager ikke mere støtte fra tipsmidlerne. VU, der sidste år kun var foran med en smule, er i år avanceret til 2301 medlemmer, og er dermed klart den største ungdomsorganisation. DSU er gået et par medlemmer frem, men langtfra nok til at genvinde førstepladsen – DSU slutter på 1991.
Efter en klar sejr i kampen om tredjepladsen fik visse SFU’ere sidste år blod på tanden, og mente at de indenfor et par år kunne blive den største politiske ungdomsprganisation. Det bliver ikke i år, for SFU er gået tilbage fra 1640 i 2005 til 1487 i år. Dermed er de dog stadig langt foran de resterende, og det begynder at blive mere retvisende at tale om 3 store organisationer, frem for 2 eller 4 som tidligere.
Blandt de små er KU stadig klart nummer et, og tager et hop opad til 922 medlemmer, mens de radikale unge også avancerer kraftigt til 716. DFU vinder et par medlemmer og slutter på 447, 14 flere end sidste år.
Socialistisk Ungdomsfront er tilsyneladende ikke på listen i år, men istedet har Internationale Socialisters Ungdom taget den yderste venstrefløjs mandat, hvor deres 270 medlemmer dog næppe imponerer. Hvad der er blevet af specielt SUF, men også Rød Ungdom er ikke til at vide, men det bør dog nævnes for øvrigheden, at disse organisationer stadig opretholder aktiviteter, hvilket rykker lidt ved tallenes fuldstændighed.
Der er selvfølgelig nogle logiske grunde til hvorfor nogle organisationer er store, mens andre er små, hvor den mest betydelige selvfølgelig er partiernes størrelse. Det er klart at to rodfæstede partier som Socialdemokratiet og Venstre altid vil have en vis opbakning blandt ungdommen, mens det nok er en kende mere vanskeligt for Minoritetspartiets Ungdom.
Der er dog en lang række andre forhold der gør sig gældende i forhold til størrelsen af organisationerne, da det ellers ville synes mærkeligt at SFU kunne være over tre gange større end DFU, når moderpartiet nu kun får halvt så mange stemmer.
Det drejer sig i høj grad om hvordan man driver sin organisation, og der er det tydeligt at se udviklingen over årene i de forskellige ungdomsorganisationer. Det er i hvert fald tydeligt at man i SFU og til dels VU har haft fat i noget af det rigtige over de sidste par år, da de har haft markante fremgange, mens det i mange af de andre ungdomsorganisationer er gået ned af bakke i samme periode.
Noget af løsningen findes selvfølgelig også i hvilke trends der er i ungdommen. SFU var store i 70′erne, KU i 80′erne og VU i 90′erne. DSU har haft et par “Store” år i 2002 og 2003, men har ikke haft den samme guldalder som de andre organisationer. Jeg mener dog at der er mange forhold der gør sig gældende – også flere end eventuelle trends i tiden
Det er i hvert fald overraskende at VU, mens deres moderparti ikke har været mere upopulært blandt de unge i mange år, stadig kan sidde på 1.-pladsen blandt ungdomsorganisationerne.
Her er så tallene – i parantes er angivet differencen i medlemstallene i forhold til for 1 og 3 år siden.
VU: 2301 (+357) [+314]
DSU: 1991 (+168) [-629]
SFU: 1487 (-153) [+296]
KU: 922 (+126) [-41]
RU: 716 (+144) [+265]
DFU: 447 (+14) [-136]
ISU: 270 (-71) [-105]
KDU: 0 (-433) [-658]
