Arkiv over 5. november 2006

Prestigen

november 5, 2006

LO’s ugebrev A4 offentliggjorde i sidste uge en statistik over de mest prestigefyldte erhverv. Listen indeholder 97 forskellige erhverv, samt Dagpengemodtagere og Kontanthjælpsmodtagere.

Jeg synes at der er mange spændende aspekter af statistikken, men især to ting interesserer mig: 1. Forholdet mellem løn og prestige. 2. Forholdet mellem prestige og branche.

For at starte med lønnen. Jeg har altid haft den grundlæggende opfattelse at der var en klar sammenhæng mellem lønnen og prestigen i et erhverv. Heldigivs ser det ud til at billedet er mere nuanceret end som så. Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem lønningerne og placeringerne på prestigelisten, men der er så væsentlige undtagelser at jeg bliver nødt til at bringe et par af dem:

A. Sygeplejerske vs Ejendomsmægler

Ifølge prestigelisten opnår sygeplejerskerne en plads som nummer 29, mens ejendomsmæglerne er henvist til 32. pladsen. Historien i de senere år har ellers været at ejendomsmæglerfaget er moderne og jetset-agtigt, og med tårnhøje lønninger burde det da også opnå et vis prestige. Overfor ejendomsmægleren står sygeplejersken – Et erhverv der i mange år ikke har stået mål til hverken ansvar eller uddannelsens længde, og som i nogle tilfælde giver under 20.000 i startløn.

B. Kok vs Ufaglært Bygningsarbejder

Kokke er måske populære, og deres placering som nummer 34 giver da umiddelbart også det indtryk. Faktum er dog at de fleste kokke tjener elendigt, har skæve arbejdstider og arbejder i et fysisk og psykisk hårdt miljø. Den ufaglærte bygningsarbejder, der ender som nummer 93, kan tjene rigtig mange penge, opnå gode arbejdstider, og kan derudover tjene en god skilling i måneskinnet.
Hvis man kigger nærmere på forholdet mellem de enkelte brancher, er en af tendenserne i undersøgelsen at erhverv indenfor sundhedssektoren generelt har gode placeringer på prestige-skalaen. Således er mellemlange uddannelser som sygeplejerske og fysioterapeut rigtig godt placeret i forhold til andre mellemlange, som fx pædagoger eller skolelærere.

En anden ting der er interessant er at der er en lang række “Fjernsyns”-erhverv der ligger højt. Fx kunne man få den mistanke at opfattelsen af kokke-erhvervet er påvirket af nogle af de langhårede drenge der laver moderne mad til Cæcilie Frøkjær i Morgen-TV, og ligeledes kunne man forestille sig at overforbruget af B-skuespillere i Robinson og Vild med dans, har påvirket folks opfattelse af det, for de flestes vedkommende, bedhårde skuespillerliv.

Her er listerne over prestige, fordelt på grupperne: Akademikere, Sundhedssektoren, Jura/finans, Håndværkere, Faglærte, Ufaglærte og Andre Uddannelser/Selvlærte. Tallene inddikerer placeringen på den samlede liste, og tallene er hentet fra Ugebrevet A4:

Akademikere

5. Forsker i privat virksomhed

6. Universitetsleder

8. Arkitekt

10. Civilingeniør

17. Offentligt ansat akademiker

19. Præst

26. Reklamemand/AD’er

33. Gymnasielærer

37. Informationsmedarbejder

38. Handelsskolelærer

 

Sundhedssektoren

3. Praktiserende Læge

4. Hospitalslæge

7. Jordemoder

9. Tandlæge

12. Psykolog

22. Falckmand/Redder

29. Sygeplejerske

36. Fysioterapeut

49. Alternativ behandler

57. Tandklinikassistent

60. Sygehjælper på hospital

74. Portør

81. Plejehjemsassistent

82. Hjemmehjælper

 

Finans/Jura

2. Advokat

16. Revisor

31. HR-konsulent

32. Ejendomsmægler

41. Bankansat

47. Forsikringsassurandør

 

Håndværkere

34. Kok

40. Elektriker

42. Tømrer

44. Snedker

48. Murer

50. Smed

52. Automekaniker

53. VVS-montør

54. Gartner

59. Glarmester

67. Maskinarbejder

68. Bagersvend

71. Bygningsmaler

78. Stilladsarbejder

 

Faglærte

1. Pilot

11. Programmør/systemudvikler

20. Filmfotograf

27. Politimand

28. Officer i forsvaret

30. Fotograf

35. Grafiker

39. Laborant

43. Lærer på teknisk skole

45. Kabinepersonale

51. Bibliotikar

55. Socialrådgiver

56. Sekretær

58. Lokofører/Togfører

62. Fængselsfunktionær

63. Kontorfunktionær

64. Pædagog

65. Frisør

70. Kosmetolog

72. Tjener

84. Køkkenassistent

88. Chauffør

 

Ufaglærte/Specialarbejdere

61. Landmand

66. Sælger

69. Vagt

73. Fisker

75. Postbud

76. Receptionist

77. Dagplejer

79. Ekspedient

80. Pædagogmedhjælper

83. Industrislagter

85. Landbrugsmedhjælper

86. Vejarbejder

87. Skraldemand

89. Flyttemand

90. Lagerarbejder

91. Taxichauffør

92. Vinduespudser

93. Ufaglært Bygningsarbejder

94. Kasseassistent

95. Parkeringsvagt

96. Rengøringsassistent

97. Reklameomdeler

 

Andre uddannelser/Selvlærte

13. Skuespiller

14. IT-konsulent

15. Fodboldspiller

18. Modedesigner

21. Journalist

23. Forfatter

24. Politikere

25. Musiker/sanger