En befrielse

Så kan det være jeg kan få lyst til at læse BT igen:

 ”Erik Meier Carlsen stopper som chefredaktør på B.T. Det oplyser avisens ansvarshavende chefredaktør, Arne Ullum”

Valgkredsene

I forlængelse af Indenrigsministeriets Struktur- og opgavereform, har man valgt også at gennemføre en reform af folketingsvalgkredsene. Dette sker som en naturlig konsekvens af nedlæggelsen af amterne, der i Provinsen tidligere fungerede som storkredse. I Hovedstaden vil man samtidig lægge de hidtidige Østre, Vestre og Sønder storkredse sammen, så man i kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør vil få en samlet storkreds.

Det politiske spil op til aftalen har desværre været meget mudret, og det er indtil flere gange sket at  personlige forhold har spillet ind i forhold til hvordan storkredsene skal inddeles.  Det kan selvfølgelig bekymre en, at de politikere der skal fremstå som ansvarlige planlæggere har travlt med at bekymre sig om egne eller andres chancer for at opnå genvalg, men det ser heldigvis ikke ud til at det har haft en effekt på den endelige udformning af valgkredsene.

Et problem der har gennemgående i opdelingen har været de største af de nye kommuner, der i nogle tilfælde har været så store at man er blevet nødt til at dele dem op i flere valgkredse. I den hidtidige kredsinddeling har det ellers kun været København, Århus, Odense, Ålborg, Frederiksberg og Gentofte kommuner der har huset flere valgkredse.

Dette problem er kun delvist blevet løst, og beslutningerne om opdeling er blevet truffet efter størrelsen af de andre kredse i storkredsen, således at fx Næstved og Roskilde har undgået opdeling på grund af de store kredse i Storkreds Sjælland, mens blandt andre Viborg, Vejle, Esbjerg og Rander er blevet opdelt. Konsekvensen er i hovedreglen at de opdelte kommuners kredse ender lavest i forhold til de andre opstillingskredse i storkredsene.

En anden spændende nyordning er at Hovedstaden er blevet en samlet storkreds. Mens man ved sidste kredsreform havde en samlet befolkning på godt 900.000 i København og på Frederiksberg, svarende til en femtedel af landets samlede befolkning, et det tal nu faldet til 595.ooo, svarende til 11% af den samlede befolkning(dertil kommer dog Tårnby og Dragør med godt 50.000 indbyggere). På den måde kunne man i 1970 sagtens forsvare at inddele de to kommuner i tre storkredse, mens Hovedstaden i den nye reform, med ialt 10 storkredse har en passende størrelse.

I Provinsen bliver de 14 hidtidige storkredse til 9. Dog skal det siges at Bornholms storkreds er lidt speciel, idet den er uændret, som følge af den paragraf i grundloven der foreskriver at klippeøen mindst skal være repræsenteret med 2 mandater i Folketinget, på samme måde som det fungerer med Færøerne og Grønland.

De resterende 8 valgkredse varierer i størrelse, fra Nordsjællands Storkreds, med 6 opstillingskredse og 314.296 stemmeberettigede, til Sjællands Storkreds med 603.340 stemmeberettigede og 12 opstillingskredse. Man har valgt at følge det administrative princip der har været grundlaget alle administrative inddelinger siden 1970, nemlig at der er det samme antal enheder i Jylland og på Sjælland. Således er Sjælland inddelt i København, Københavns Omegn, Nordsjælland og Sjælland, mens Jylland er inddelt i Syd-, Øst-, Vest- og Nordjylland. Derudover har Fyn, og som nævnt Bornholm, fået hver deres.

På listen over de største kredse træder den største storkreds, Sjællands, tydeligt frem, og har således 4 af de 6 største kredse. Sjælland har generelt store kredse, og det kan virke småkomisk at man i Venstre og Socialdemokratiet, hvis nogle af partier opnår 30% af stemmerne, skal se på hvem der ikke bliver valgt, fremfor hvem der bliver valgt. Dette procenttal vil give 7 kredsmandater og 1-2 tillægsmandater, i en storkreds med 12 opstillingskredse.

Landets største opstillingskreds bliver i øvrigt Kalundborg, hvor min ven Rasmus netop er blevet opstillet for Socialdemokratiet, mens Lone Møllers kreds Hillerød er nummer 2, Henrik Sass Larsens Køge-kreds er nummer 3, og Magnus Heunickes Næstved-kreds ryger ind på 4.-pladsen.

Jeg har angivet navnene på de kommuner opstillingskredsene er udgjort af, hvilket ikke er de korrekte navne. Man kan læse mere om navngivning af opstillingskredse på side 11 i dette dokument. Tallene angiver antallet af stemmeberettigede i opstillingskredsen.

1. Kalundborg-Odsherred                                          62.148    
2. Hillerød-Gribskov                                                    62.100
3. Køge-Lejre                                                               59.199         
4. Næstved                                                                   59.184              
5. Djurs(Norddjurs-Syddjurs)                                   58.748
6. Roskilde                                                                    58.583      
7. Århus Øst                                                                57.943
8. Skanderborg-Odder-Samsø                                   57.478
9. Slagelse                                                                    56.951                    
10. Horsens                                                                 56.500
11. Sønderborg                                                            56.201
12. Brønderslev-Dronninglund-Jammerbugt          55.543
13. Svendborg-Langeland                                         55.241
14. Rudersdal-Allerød                                                54.822
15. Århus Nord                                                            54.818
16. Århus Vest                                                             54.367
17. Frederiksværk-Hundested-Frederikssund        54.137
18. Aalborg Øst                                                           54.133
19. Furesø-Egedal                                                       53.733
20. Østerbro                                                                 52.857
21. Århus Syd                                                              52.683
22. Nørrebro                                                                 52.455
23. Brønshøj                                                                 51.780
24. Thisted-Morsø                                                      51.196
25. Høje Taastrup-Albertslund                                 50.679
26. Hjørring                                                                  50.512
27. Frederikshavn-Læsø                                             50.386
28. Ballerup-Glostrup                                                  49.584
29. Gentofte                                                                  49.573
30. Guldborgsund                                                       49.364
31. Billund-Vejen                                                         49.315
32. Odense Syd                                                           49.230
33. Greve                                                                       49.097               
34. Holbæk                                                                   48.950       
35. Esbjerg Bykreds – Fanø                                        48.600
36. Aalborg Nord                                                        46.573
37. Himmerland                                                            48.548
38. Odense Øst                                                            48.475
39. Middelfart-Bogense                                             48.368
40. Rødovre-Herlev                                                     46.504
41. Brøndby-Ishøj-Vallensbæk                                 46.433
42. Aalborg Vest                                                         46.165
43. Hørsholm-Fredensborg                                        45.098
44. Gladsaxe                                                                 44.908
45. Helsingør                                                                44.406
46. Faaborg-Ærø                                                          43.909
47. Ringsted                                                                 43.821
48. Aabenraa                                                                43.418
49. Faxe                                                                         42.268 
50. Ringkøbing-Skjern                                                41.795
51. Holstebro                                                               41.673
52. Haderslev                                                               41.500
53. Odense Vest                                                          41.490
54. Nyborg-Kerteminde                                              40.509
55. Vejle Syd                                                                39.481
56. Tårnby-Dragør                                                      39.182
57. Esbjerg Omegn                                                      38.800
58. Lolland                                                                    38.343                    
59. Lyngby                                                                   38.194
60. Vesterbro                                                                37.199
61. Sundbyøster                                                          36.802
62. Fredericia                                                                36.744
63. Frederiksberg, Falkoner                                       36.740
64. Utterslev                                                                 36.471
65. Hvidovre                                                                36.166
66. Skive                                                                       36.142
67. Indre By                                                                  35.955
68. Vejle Nord                                                              35.909
69. Varde                                                                       35.903
70. Viborg Vest                                                            35.514
71. Vordingborg                                                          35.432         
72. Randers Syd                                                          35.239
73. Frederiksberg, Slots                                              34.896
74. Sundbyvester                                                        34.288
75. Randers Nord                                                        34.205
76. Kolding Syd                                                           34.071
77. Valby                                                                       34.056
78. Lemvig-Struer                                                        33.676
79. Silkeborg Syd                                                        32.474
80. Hedensted                                                              31.689
81. Favrskovkredsen                                                  31.520
82. Mariagerfjord                                                         31.369
83. Viborg Øst                                                              30.726
84. Herning Nord                                                         30.568
85. Assens                                                                   30.559
86. Herning Syd                                                           30.330
87. Tønder                                                                    30.103
88. Kolding Nord                                                         29.671
89. Silkeborg Nord                                                      29.383
90. Ikast-Brande                                                          28.469
91. Aakirkeby                                                               17.261
92. Rønne                                                                     16.079

Nordens Største Byer

Anledningen til følgende artikel er dels mine tidligere posts om bystørrelser, et statistisk tema som jeg finder meget interessant, dels en række diskussioner jeg har haft under et ophold sammen med unge socialdemokrater i broderlandet.

Deres påstand var naturligvis at det var ganske naturligt at Stockholm har taget det noget misvisende navn “Capitol of Scandinavia” i deres turistmarkedsføring, og at byen i øvrigt er næsten dobbelt så stor som København. Stockholm er ganske vist en fantastisk by, og måske også den smukkeste by i Norden, men større end København er den altså ikke.

Efter at have gransket tallene fra Danmarks Statistik, Statistisk Sentralburo og Svenska Statistiska Centralbyrån(der også dækker Finland), er jeg kommet frem til en komplet liste med de 80 største byer i Norden.

På listen er Danmark repræsenteret med femten byer, men har til gengæld også nummer et, København, med 1.230.607. Svenskerne har flest byer på listen, nemlig 28, og har samtidig 3 ud af de 6 største. Finlands hovedstad Helsingfors indtager tredjepladsen på listen, og Finland har i alt 20 byer i top 80. Norge har ikke så meget at prale af, og det er realistisk set også en 6-700 år siden, at en norsk by har domineret noget som helst i Nordeuropa – Oslo og Bergen tager dog pladserne som henholdsvis nummer 4 og 7. Derudover er Islands Hovedstad Reykjavik nummer 18 på listen, mens den andenstørste by i geyserlandet, Köpavogur, lige præcis kommer med.

Det er dog tankevækkende at der er så stor forskel på bystrukturen de 4½ lande imellem – Hvis man ser på hvor stor en del af befolkningen der bor i hovedstadsområdet, er det for Danmarks vedkommende 23%, i Sverige 13%, i Norge 12% og 11% i Finland. Dette forhold er selvfølgelig bestemt historisk, hvor vi i Danmark har haft en meget centralistisk politik igennem hele “Stormagtstiden” i 14-1500-tallet, og senere under enevælden.

Sverige har på det område været lige så centralistiske, men de har for det meste også beholdt de områder de erobrede, og udviklede under industrialiseringen ikke bare et, men 5-6 væsentlige industriområder, hvor København var center for al dansk udvikling i slutningen af 1800-tallet. Hvad angår Norge og Finland er det naturligt for “unge” stater, der tidligere har været besat, at der ikke har været noget væsentligt fokus på hovedstaden.

På samme måde er det en klar geografisk tendens at man i Danmark kun har et væsentligt centrum, mens man i de andre nordiske lande har et alternativ – dels på grund af de langt større geografiske områder, dels på grund af historiske forudsætninger. Mens hovedstaden i Sverige, Finland og Norge er godt og vel 2,5 gange større end den næststørste by, er tilfældet at København er 5-6 gange større end Århus.

1. København(D): 1.230.607

2.Stockholm(S): 1.212.196

3. Helsingfors(F): 559.046

4.Oslo(N): 535.599

5. Göteborg(S): 487.488

6. Malmø(S): 280.312

7.Bergen(N): 238.032

8.Espoo(F): 237.472

9. Århus(D): 228.547

10. Tammerfors(F): 202.932

11. Vantaa(F): 185.429

12. Turku(F): 174.824

13. Trondheim(N): 150.049

14. Odense(D): 145.554

15.Oulu(F): 127.226

16.Uppsala(S): 124.036

17.Aalborg(D): 121.549

18. Reykjavik(I): 114.800

19. Stavanger(N): 113.113

20. Västerås(S): 102.548

21. Lahti(F): 98.281

22. Örebro(S): 95.354

23. Linköping(S): 94.248

24.Helsingborg(S): 91.640

25.Kuopio(F): 90.518

26. Jyväskylä(F): 83.582

27. Norrköping(S): 82.744

28. Jönköping(S): 81.372

29.Pori(F): 76.152

30.Lund(S): 73.840

31.Esbjerg(D): 72.550

32. Umeå(S): 70.955

33. Gävle(S): 67.856

34. Kristianssand(N): 64.930

35. Borås(S): 61.929

36. Södertälje(S): 59.342

37.Lappeenranta(F): 58.982

38.Eskilstuna(S): 57.867

39. Täby(S): 57.834

40. Joensuu(F): 57.558

41. Vasaa(F): 57.030

42. Fredrikstad(N): 56.996

43. Karlstad(S): 56.480

44. Randers(D) 55.739

45. Drammen(N): 55.654

46. Kolding(D): 54.941

47. Kotka(F): 54.759

48. Halmstad(S): 53.807

49. Tromsø(N): 53.052

50. Växjö(S): 51.790

51. Vejle(D): 49.917

52. Horsens(D): 49.652

53.Sundsvall(S): 48.695

54. Tavastehus(F): 47.178

55.Kalmar(S): 46.886

56. Porvoo(F): 46.793

57. Mikkeli(F): 46.531

58. Sandnes(N): 46.334

59. Luleå(S): 45.036

60. Skien(N): 44.640

61. Roskilde(D): 44.305

62. Trollhättan(S): 44.046

63. Östersund(S): 43.536

64. Hyvinge(F): 43.523

65. Sarpsborg(N): 41.156

66. Næstved(D): 40.533

67. Borlänge(S): 39.640

68. Sandefjord(N): 39.144

69. Silkeborg(D): 38.453

70. Ålesund(N): 37.755

71. Järvenpää(F): 37.328

72. Fredericia(D): 37.054

73. Rauma(F): 36.673

74. Upplands-Väsby(S): 35.919

75. Falun(S): 35.315

76. Bodø(N): 35.106

77. Köpavogur(I): 35.067

78. Helsingør(D): 35.002

79. Tumba(S): 34.101

80. Køge(D): 33.564

Prestigen

LO’s ugebrev A4 offentliggjorde i sidste uge en statistik over de mest prestigefyldte erhverv. Listen indeholder 97 forskellige erhverv, samt Dagpengemodtagere og Kontanthjælpsmodtagere.

Jeg synes at der er mange spændende aspekter af statistikken, men især to ting interesserer mig: 1. Forholdet mellem løn og prestige. 2. Forholdet mellem prestige og branche.

For at starte med lønnen. Jeg har altid haft den grundlæggende opfattelse at der var en klar sammenhæng mellem lønnen og prestigen i et erhverv. Heldigivs ser det ud til at billedet er mere nuanceret end som så. Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem lønningerne og placeringerne på prestigelisten, men der er så væsentlige undtagelser at jeg bliver nødt til at bringe et par af dem:

A. Sygeplejerske vs Ejendomsmægler

Ifølge prestigelisten opnår sygeplejerskerne en plads som nummer 29, mens ejendomsmæglerne er henvist til 32. pladsen. Historien i de senere år har ellers været at ejendomsmæglerfaget er moderne og jetset-agtigt, og med tårnhøje lønninger burde det da også opnå et vis prestige. Overfor ejendomsmægleren står sygeplejersken – Et erhverv der i mange år ikke har stået mål til hverken ansvar eller uddannelsens længde, og som i nogle tilfælde giver under 20.000 i startløn.

B. Kok vs Ufaglært Bygningsarbejder

Kokke er måske populære, og deres placering som nummer 34 giver da umiddelbart også det indtryk. Faktum er dog at de fleste kokke tjener elendigt, har skæve arbejdstider og arbejder i et fysisk og psykisk hårdt miljø. Den ufaglærte bygningsarbejder, der ender som nummer 93, kan tjene rigtig mange penge, opnå gode arbejdstider, og kan derudover tjene en god skilling i måneskinnet.
Hvis man kigger nærmere på forholdet mellem de enkelte brancher, er en af tendenserne i undersøgelsen at erhverv indenfor sundhedssektoren generelt har gode placeringer på prestige-skalaen. Således er mellemlange uddannelser som sygeplejerske og fysioterapeut rigtig godt placeret i forhold til andre mellemlange, som fx pædagoger eller skolelærere.

En anden ting der er interessant er at der er en lang række “Fjernsyns”-erhverv der ligger højt. Fx kunne man få den mistanke at opfattelsen af kokke-erhvervet er påvirket af nogle af de langhårede drenge der laver moderne mad til Cæcilie Frøkjær i Morgen-TV, og ligeledes kunne man forestille sig at overforbruget af B-skuespillere i Robinson og Vild med dans, har påvirket folks opfattelse af det, for de flestes vedkommende, bedhårde skuespillerliv.

Her er listerne over prestige, fordelt på grupperne: Akademikere, Sundhedssektoren, Jura/finans, Håndværkere, Faglærte, Ufaglærte og Andre Uddannelser/Selvlærte. Tallene inddikerer placeringen på den samlede liste, og tallene er hentet fra Ugebrevet A4:

Akademikere

5. Forsker i privat virksomhed

6. Universitetsleder

8. Arkitekt

10. Civilingeniør

17. Offentligt ansat akademiker

19. Præst

26. Reklamemand/AD’er

33. Gymnasielærer

37. Informationsmedarbejder

38. Handelsskolelærer

 

Sundhedssektoren

3. Praktiserende Læge

4. Hospitalslæge

7. Jordemoder

9. Tandlæge

12. Psykolog

22. Falckmand/Redder

29. Sygeplejerske

36. Fysioterapeut

49. Alternativ behandler

57. Tandklinikassistent

60. Sygehjælper på hospital

74. Portør

81. Plejehjemsassistent

82. Hjemmehjælper

 

Finans/Jura

2. Advokat

16. Revisor

31. HR-konsulent

32. Ejendomsmægler

41. Bankansat

47. Forsikringsassurandør

 

Håndværkere

34. Kok

40. Elektriker

42. Tømrer

44. Snedker

48. Murer

50. Smed

52. Automekaniker

53. VVS-montør

54. Gartner

59. Glarmester

67. Maskinarbejder

68. Bagersvend

71. Bygningsmaler

78. Stilladsarbejder

 

Faglærte

1. Pilot

11. Programmør/systemudvikler

20. Filmfotograf

27. Politimand

28. Officer i forsvaret

30. Fotograf

35. Grafiker

39. Laborant

43. Lærer på teknisk skole

45. Kabinepersonale

51. Bibliotikar

55. Socialrådgiver

56. Sekretær

58. Lokofører/Togfører

62. Fængselsfunktionær

63. Kontorfunktionær

64. Pædagog

65. Frisør

70. Kosmetolog

72. Tjener

84. Køkkenassistent

88. Chauffør

 

Ufaglærte/Specialarbejdere

61. Landmand

66. Sælger

69. Vagt

73. Fisker

75. Postbud

76. Receptionist

77. Dagplejer

79. Ekspedient

80. Pædagogmedhjælper

83. Industrislagter

85. Landbrugsmedhjælper

86. Vejarbejder

87. Skraldemand

89. Flyttemand

90. Lagerarbejder

91. Taxichauffør

92. Vinduespudser

93. Ufaglært Bygningsarbejder

94. Kasseassistent

95. Parkeringsvagt

96. Rengøringsassistent

97. Reklameomdeler

 

Andre uddannelser/Selvlærte

13. Skuespiller

14. IT-konsulent

15. Fodboldspiller

18. Modedesigner

21. Journalist

23. Forfatter

24. Politikere

25. Musiker/sanger